T4 Kill Bill postmoderne kendetegn

Idag:

1. Sidste gang så vi Kill Bill Vol 1

2. Lektie: Find eksempler fra Tarantino-filmen Kill Bill Vol 1 på punkt 1 til 8 i listen nedenfor (Kendetegn ved postmoderne film). 

3. Beskriv hvordan det postmoderne kendetegn kommer til udtryk i jeres eksempler

4. Everything is a remix

Kendetegn ved postmoderne film 

1. Fortællingen fragmenteres: den følger ikke en stram kronologisk form og bliver mere til et puslespil eller en labyrintisk fortælling. Der er ikke nødvendigvis nogen begyndelse, midte eller slutning som i den traditionelle fortælling, og der kan være flydende grænser mellem drøm og virkelighed. Årsag-konsekvens forhold mangler ofte i større eller mindre grad. I eks. Pulp Fiction er fortællingen ikke kronologisk – vi springer frem og tilbage i tid i en cirkulær dramaturgi. 

2. Genreblandinger / genrehybrider: en film indeholder mange genrer og/eller nedbryder og nytænker genren bevidst. 

3. Ironisk distance: parodierer genrer eller værker i form og indhold og laver så meget fis, at man ikke kan tage filmens karakterer eller handlinger helt alvorligt. Det kan ske gennem overdrivelser og underdrivelser, eks. når hoverkarakteren i Kill Bill skærer armen af en modstander og blodet sprayes ud aldeles urealistisk – så bliver det svært at føle, hvor forfærdeligt det må være at få skåret armen af og vi griner i stedet for. 

4. Metafilm: Gør opmærksom på sig selv som film, bryder illusionen (eks. med kig i kamera). Det kan være karakterer, der diskuterer film eller serier, eller at filmen ret og sket handler om film eller filmbranchen. Kort sagt alle film, der kommenterer på sin egen branche eller medie. 

5. Intertekstualitet, homage og pastiche: når en film refererer til en anden “tekst” eks. en anden film eller serie. Homage er når filmen hylder andre film/genrer ved at efterligne/stjæle fra den eller bevidst bruger genremæssige klicheer (pastiche). Ofte ser vi også tydelige referencer til instruktørens inspirationskilder, eget liv osv. Er nogengange indbyggede jokes til den indviede seer, der kan genkende referencen. 

6. Inspiration fra MTV/ musikvideo /reklameæstetik: Glat overflade og æstetik er vigtigere end indhold. Mindre vægt på budskab og morale, mere vægt på underholdning. 

7. Moralsk forfald: da der ikke er noget rigtig eller forkert, er der ingen moralsk dom i postmoderne film. Hovedkarakteren er ofte lige så voldelig, egoistisk eller psykopatiske som filmens modstander. Derfor taler man ofte om “antihelten” i postmoderne film: ham vi holder med, men som er lige så uperfekt som alle andre og som står i kontrast til den perfekte helt fra den klassiske filmtradition.

8. Ingen moralsk præmis: den postmoderne film hverken underbygger (som den klassiske film) eller kritiserer (som den moderne film) samfundets normer/værdier/strukturer – den er ligeglad. Postmoderne film vil underholde og chokere men meget sjældent mane til eftertænksomhed.